
Er du og din familie i gang med at planlægge årets store ferie? Har du før oplevet, at ikke alle har syntes, at den blev så god, som forventningerne havde lagt op til? Så er det måske på tide at indse, at for at en ferie skal blive en positiv oplevelse for alle – både børn og voksne, er det vigtigt på forhånd at afdække ønsker og præferencer. Simpelthen at få lagt på bordet, hvad der skal til for at gøre den enkelte glad og tilfreds. I sidste ende undgår man som oftest, at problemer og konfrontationer opstår i ferien, og det er bestemt noget, som de fleste gerne vil være foruden, hvis man har prøvet det blot én gang før. Løsningen er ganske enkel: Når det er blevet besluttet, at der skal holdes ferie, så lad alle få lov til at skrive deres drømmedestination og ønsker om indhold ned på to stykker papir. Derefter får alle lov til at præsentere deres valg, og I har sammen mulighed for at skræddersy en ferie, hvor alle på en eller anden måde får tilgodeset et eller flere ønsker. 



