I takt med at IT er blevet en stadig mere integreret del af hverdagen alle steder i samfundet, er det blevet mere og mere vigtigt at tingene hele tiden fungerer. Hvis der pludselig kommer en strømafbrydelse er det jo vigtigt at foreksempel et hospital kan arbejde videre. Typisk har man så et nødstrømsanlæg
der slår til med det samme. Det første der sker er at et UPS-Anlæg sørger for at der ikke mistes nogen data, mens generatorer starter op for at producere ny strøm indtil den almindelige strømforsyning er genetableret.
Nødstrømsanlæg kan være opbygget på mange måder, men det er helt afgørende at man har tilstrækkelig kapacitet på sit UPS-Anlæg til at holde computerne kørende så der ikke mistes data. Det ideelle er jo hvis man kan arbejde videre på IT systemerne mens strømmen er afbrudt, men som minimum skal UPS-Anlægget være stort nok til at man kan få lukket ned på en sikker måde.
dieselgenerator til virksomheder
Indtil for få år siden var det kun store datacentre og backup firmaer der havde egen dieselgenerator til dette formål, men i takt med at priserne er kommet ned og at data er blevet livsvigtige for næsten alle typer af virksomheder, så er der flere og flere sektorer der får den slags installeret som en naturlig del af deres nødstrømsanlæg. Det er vel snart kun skorstensfejeren og lignende, der kan klare sig igennem dagen uden en fungerende IT infrastruktur. Selv til private husholdninger har man i mange år kunnet købe små UPS-Anlæg der kan sørge for at data ikke mistes hvis en eller anden entreprenør kommer til at grave et kabel over ude i vejen. Dette behov er dog aftaget noget i takt med at den stationære computer er blevet udfaset i de fleste familier og den bærbare og ikke mindst tablet computererne har overtaget pladsen. Disse maskintyper har jo sådan set derees egen UPS-Anlæg indbygget idet de kører på batteri.



